Annonce

Annonce

Svar: Mælk på kop


4. december 2018

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Ditte

Tak for dit brev og dine fine spørgsmål om komælk og overgangen fra flaske med erstatning til drikkemælk af kop :)

I 9-12 månedersalderen anbefales det, at du giver din dreng modermælkserstatning. Det vil være rigtig fint, hvis din dreng nu, hvor han er 10.5 måned gammel, drikker to flasker med modermælkserstatning i døgnet - svarende til ca 400 ml. Derudover bør du stadig bruge erstatning i hans grød og mos. Det vil være med til at sikre hans behov for mælk indtil ca 1 års alderen.

Han må gerne få lidt sødmælk (3.5% fedtindhold) via madlavningen - hvis du f.eks. laver en ret med sovs, tilsætter sødmælk til en frikadellefars, laver lasagne med bechamel-sovs og lignende, så må han gerne spise med af dette nu. Det anbefales dog, at han ikke indtager mere end max 100 ml sødmælk i døgnet - og ikke af kop - det kan indgå som del af familiemaden.

I 9-12 måneders alderen må han også gerne få lidt neutral sødmælksyoghurt, A38 og Tykmælk. Produkterne skal indeholde 3.5% fedt (sødmælk) og ikke mere end 3.5 gram protein pr. 100 gram. Du må her tjekke indholdsdeklarationen :) Surmælksprodukter kan gives gradvist stigende fra 50ml ved 9 måneders alderen til 100 ml ved 1 års alderen.

Ved 1 års alderen vil det ofte være passende, at du trapper ham ud af den ene flaske ved at tilbyde ham mindre og mindre af gangen, så han tilsidst helt kan undvære den flaske. Og den sidste flaske forsvinder ofte i 13-15 måneders alderen. Det er altså en gradvis proces, hvor du også skal give ham et nyt putteritual, som på sigt vil erstatte flasken :) Og stille og roligt vil han naturligt også kunne lære at drikke lidt mælk af en kop.

I 1-2 års alderen bør din dreng tilbydes letmælk - dog max 100 ml ved 1 års alderen. Letmælk har et fedtindhold på 1.5 %. Det kan gives som drikkemælk af en kop og kan tilbydes både lun og køleskabskold. Han må i denne alder også stadig gerne tilbydes neutral sødmælksyoghurt, A38 og tykmælk. Produkter med frugt begrænses på grund af det høje sukkerindhold - det er bedre at tilbyde ham neutrale produkter og selv tilsætte frisk frugt og bær :)

I 2-3 års alderen kan han tilbydes minimælk, skummetmælk og kærnemælk. Det vil sige mælkeprodukter med ca. 0.1-0.5 % fedtindhold. Nogle børn kan have brug for at fortsætte med letmælk til 3 års alderen - dette drøftes med lægen. Der gives også surmælksprodukter af skummet- eller letmælkstypen i denne alder (0,1-1.5% fedtindhold).

Produkter som skyr, fromage frais, ymer, ylette kan tidligst gives fra 2 års alderen og kan her indgå i variation med andre surmælksprodukter.

Og så til dine spørgsmål:

Ad 1) Det er rigtig godt, at han er glad for at drikke vand, og som udgangspunkt er det netop vand, som han skal tilbydes af kop. Vand er den bedste ...


Annonce

... tørstlukker, og det er netop vigtigt, at han lærer at drikke vand. Derfor skal han tilbydes vand til alle måltider og også som tørstslukker ind i mellem :)

Du kan dog godt forsøge med lidt mme af en kop, som du allerede gør - evt. prøve at servere det køleskabskoldt, for at se om han har lyst til dette - det kan måske vænne ham til at drikke kold mælk, som letmælk jo normalt vil være... Du kan også vente til omkring 1 års alderen og så forsøge med små slurke sødmælk/letmælk, fordi det naturligt vil smage og lugte meget anderledes end erstatning, og det kan derfor godt tænkes, at han vil kunne lide dette, selvom han ikke bryder sig om smagen/lugten af mme, når det serveres i en kop :)

Ad 2) Nogle børn siger selv fra overfor deres flaske, andre børn skal hjælpes lidt på vej, og det er som nævnt en gradvis proces. De to flasker ligger ofte aften og sen aften, eller før middagslur og før putning om aftenen. Hvis de to flasker ligger aften og sen aften, så er det ofte flasken sen aften, som trappes ud først. Hvis de ligger middag og aften, så er det ofte flasken om dagen, som trappes ud først.

Der kan med fordel i en periode tilbydes et mellemmåltid og lidt mme af en kop som erstatning for flasken før middagsluren, og om aftenen vil det være rigtig godt med en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Derudover vil det være rigtig godt, at du i 12-18 måneders alderen arbejder bevidst på at introducere en putteklud, bamse, slaskedukke og lignende, som bliver jeres drengs nye putteritual, og som derfor på sigt vil tage mere og mere over i takt med at flaskerne trappes ud og forsvinder.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ad 3) Du kan med den alder din dreng har nu forsøge med lidt tykmælk, neutral sødmælksyoghurt eller A38 (3.5%) og på den måde vænne ham til en ny smag og det at spise surmælksprodukt. Du kan også med fordel forsøge med sovs og lidt flere sovsede retter, så han på den måde vænnes mere til mælkesmagen og kommer væk fra smagen af erstatning :)

Når han bliver et år, så kan du også komme lidt letmælk ovenpå en øllebrød, havregrød eller lignende, så han får lidt letmælk på maden og sammen med en grød, som han kender - uden at han skal drikke det af kop... Og når han så har vænnet sig lidt mere til smagen af komælk, så kan du prøve at tilbyde lidt letmælk som drikkemælk af kop.

Ad 4) I 9-12 måneders alderen anbefales modermælkserstatning. Sødmælk og sødmælksprodukter - det vil sige 3.5% fedtindhold - kan indgå i familiemaden.
I 1-2 års alderen anbefales letmælk (1.5%) og letmælks- eller sødmælksprodukter (1.5-3.5% fedtindhold)
I 2-3 års alderen anbefales de fedtfattige produkter som minimælk, skummetmælk og kærnemælk, og surmælksprodukter af skummet eller letmælkstypen.

Jeg håber, at dette hjælper dig lidt videre - fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce